Uncategorized

Årskontrol

17. november 2014

I fredags var jeg på Skejby sygehus til mit årlige check af hjertet. Én gang om året skal jeg til Skejby, og de skal have et kateder med et kamera gennem min lyske og op til hjertet. Dette kaldes KAG. Man kan se lidt andre ting end ved en scanning af hjertet, og jeg kan ligge og følge med på skærmen. Kort og godt, så har mit hjerte det godt! Der er en forkalkning på aortaklappen, men det er ikke noget jeg kan mærke noget til (jeg skulle blive mere forpustet ned jeg plejer, men det er ikke noget jeg lider af). Jeg kan ikke gøre noget ved det selv, andet end at sørge for at spise sundt og dyrke motion. På den ene side er det ærgeligt at jeg ikke selv kan gøre noget. På den anden side, så skal jeg ikke slå mig selv i hovedet pga. manglende ordentlig kost og motion, hvis det bliver værre.

Det plejer at være meget sjovt. Bare ikke denne gang: Min aftale med Hans om at undgå venflon i hånden var udløbet (tror jeg). Jeg skulle i hvert fald have lagt drop, og det endte med to stik i venstre hånd og et i højre. Den ellers så søde sygeplejerske, kunne ikke finde min blodåre i venstre hånd. Det gjorde ondt, og jeg er stadig en smule blå (det er mandag i dag, og det blev gjort i fredags). Da hun så prøvede i højre hånd, lå nålen der med det samme! Uden det gjorde ondt.
Da jeg så skulle have lagt bedøvelse (i højre lyske) gjorde det virkelig ondt! Det plejer at svie, og det er ikke rart (lidt ligesom bedøvelse ved tandlægen), men det er til at holde ud. Ikke denne gang: Jeg havde mest af alt lyst til at skubbe lægen væk, men det skulle jo gøres. Den sang jeg plejer at nynne for mig selv i sådanne situationer, hjalp heller ikke. Og selvom de sygeplejerskerne både gav mig en hånd at holde i, og prøvede at aflede min opmørksomhed, gjord det ondt! Jeg fik heldigvis noget beroligende i hånden, og jeg slap for nr. to bedøvelse (de plejer at lægge to, men lægen vurderede at én var nok). Lægen fortalte, at det muligvis er pga. det arvæv jeg har dannet i lysken der er skyld i smerten.
Da jeg kom ind i min egen seng og på dagsafsnittet igen, fortalte den sygeplejerske som passede mig, at jeg er i min fulde ret til at bede dem om at gå ind i venstre lyske istedet for højre. De sidste mange år er undersøgelsen sket via højre lyske, og netop derfor er der dannet så meget arvæv. Det vil jeg huske til næste gang!
Efter undersøgelsen, spurgte lægen om ikke vi skulle gøre denne form for undersøgelse til noget med to års mellemrum. Det var jeg MEGET med på, og jeg var glad for hans forståelse og empati for min situation.

Der er lavet helt om på Skejby, Hjerteafdelingen. Før var jeg indlagt på B2 (den afdeling hvor jeg var da jeg blev transplanteret), men nu har de åbnet et dagsafsnit. Det ligner lidt en sovesal, og man er kun afskærmet fra andre folk via, ja, skærme omkring ens seng. Det virkede koldt og upersonligt, og jeg tog mig selv i at føle mig gammel da jeg tænkte for mig selv “Jeg vil hellere tilbage til det gamle system”. Derfor tror jeg også at jeg, næste gang jeg skal indlægges, tager et kunstig lys eller noget i den stil med. Det er en meget upersonlig afdeling, og det var ærlig talt ret kedeligt. Mere end det plejer! Og det gamle personale var der ikke. Så jeg synes slet ikke der var den samme gode stemning som det plejer. At afdelingen åbnede for præcis en uge siden, har nok også noget at sige. Rutinerne er endnu ikke indarbejdet, og jeg tror egentlig at hyggen kommer med tiden. Det håber jeg i hvert fald!

    Leave a Reply