Instagram

Se min instagram

Hverdag

At flytte hjemmefra, som 28-årig

8. maj 2019

Mit læsehjørne i den ene ende af stuen

Okay, sandt at sige har været været flyttet hjemmefra én gang før. Jeg boede næsten fem år i Odense, mens jeg studerede. Derefter flyttede jeg hjem til mine forældre og var egentlig klar til at flyve fra reden igen i oktober 2017. Jeg var vist nok stille og roligt begyndt at lede efter noget at bo i … da jeg fik mit hjertestop og alting blev sat lidt på standby.

I oktober sidste år var jeg så klar til at prøve at flytte for mig selv igen. Jeg begyndte at lede efter en lejlighed, skrev mig op hos et boligselskab… og i februar i år fik jeg tilbudt den lejlighed jeg bor i nu. Og hold kæft, hvor jeg elsker at bo her og at bo alene!

Hylde og nipsting i mit soveværelse. Jeg har ikke så mange billeder af mine veninder og familie i lejligheden, som jeg regnede med jeg skulle have. Men på den her hylde er de godt repræsenteret

Jeg var nervøs for at flytte

Jeg har været nervøs for at flytte. Ikke så meget fordi jeg er bange for ikke at kunne klare mig selv. Det har jeg prøvet før, så det ved jeg at jeg godt kan. Nej, jeg er mere nervøs for at få et hjertestop igen. Derfor var min flytning og om jeg kunne gøre det, også lige omkring min læge. Jeg ville gerne have hans ord for, at det var ok at flytte. Heldigvis var han ikke bekymret. Der er ingen tegn på at der kommer endnu et hjertestop og han er tryg ved at lade mig bo for mig selv. Så langt, så godt.

Indtil videre har jeg kun været oprigtigt nervøs for at bo alene en enkelt gang. Jeg var syg, svimmel, havde kvalme og var bare generelt utilpas. Så jeg ringede til min mor og spurgte om ikke jeg måtte komme hjem til dem. De bor et par kilometer væk og hun kom med det samme. Det gav tryghed og jeg havde det godt igen nogle dage efter.

Heldigvis bor mine forældre tæt på. Jeg har også en af mine gode veninder tæt på og to af mine kolleger bor lige om hjørnet. Det er rigtig rart og tryghedsskabende at vide, at der er nogen jeg kan bede om hjælp hos.

Udsigten fra soveværelset (og køkkenet og badeværeslet).

Et genbrugshjem

Det var en fest at gense alle mine ting igen! Stortset alle mine ting har været opmagasineret i Odense, fordi mine forældre ikke havde plads til dem. Så jeg har ikke set dem i næsten tre år. Og jeg havde glemt mange af tingene.
Så det var virkelig en fest, morsomt og fuld af mange minder, at pakke alting ud.

Min smukke og højstelskede kommode, købt i genbrug. Spejlet er også genbrug. Den lille sekskantede æske har min farmor lavet.

Min lejlighed er noget større end den sidste lejlighed jeg havde. Jeg har 85 kvm fordelt på fire værelser. Så der skulle flere møbler til.

Jeg er stor fan af genbrug. Derfor er rigtig mange af mine nye ting købt eller fået brugt. Blandt andet mit store skab i mit walk in closet (jep, jeg har et walk in closet – og jeg elsker det!), som jeg fik af min kollega. Min kommode ude i gangen fik jeg af en veninde. Og mange af de andre nye ting er brugt eller arvestykker (for eksempel er jeg vanvittig glad for den lille statue af et par der kysser og de to æg ude i min gang. De er fra min oldemor).

En af mine yndlingsfigurer i lejligheden: Et kyssende par fra min oldemor.

Jeg er glad for mit hjem. Når jeg kommer hjem fra arbejder smiler jeg af at være her: Her er plads, lyst, stort, hyggeligt og jeg er bare vild med det! Jeg har plads til at invitere gæster og jeg glæder mig til at holde fødselsdag for min familie og mine venner til sommer. Så håber jeg også min altan er klar til brug. Den er nemlig ikke særlig indbydende lige nu.

Min gang med min vanvittigt flotte kommode fra min veninde, de to æg fra min oldemor og to billeder af Frida Kahlo, som inspirerer mig. Der er et lille kig ud til køkkenet.

Det er virkelig skønt kun at skulle tage hensyn til mig selv. Der må godt rode og opvasken må godt stå en dag eller to. Og det er virkelig skønt at det er sådan!

Halvdelen af mit walk in closet og den skønneste plakat fra min veninde.

    Leave a Reply