I tirsdags blev jeg lokket med til at prøve bodycombat for første gang. Jeg har længe overvejet at prøve holdet, da jeg tror det er lidt ala bodypump (bare uden vægte), og fordi folk ser så svedende og ‘brugte’ ud, når de har færdiggjort en time.
Jesus, hvor var det fedt! I går onsdag, havde jeg ondt i ryggen fordi jeg åbenbart havde brugt den så meget til nogle bevægelser jeg ikke er vant til. Også mine inderlår var ømme, og lidt mine skuldre og arme.
Det var en super fed time! Tempoet var højt, instruktøren var god (hun blev ved med at sige at vi skulle forestille os enten at slå den dumme ekskæreste, kæresten som ikke havde taget opvaksen eller hende når vi slog om os) og jeg blev i godt humør. Bevares, det var da hårdt, og enkelte gange måtte jeg tage en pause fordi jeg ikke kunne mere. Efter de første to numre da jeg greb efter mit vand på gulvet, satte jeg mig ned på mine knæ mens min veninde grinede af mig, og instruktøren spurgte om jeg var okay. Havde det helt fint, jeg orkede bare ikke lige at stå op i det sekund jeg ramte gulvet.
Bodycombat skal efterligne mange af de bevægelser og træningsmetoder de bruger i MMA, og det er slag og spark det ‘uddeles’. Der er ingen vægte i holdet, så det er altså kun kroppen man bruger til at slå fra sig.
Det var dejlig befriende kun at bruge sin krop synes jeg, men det gav også en hel masse kunne jeg mærke, bare ved at have været med på de første par numre.
Midt i timen fik jeg pludselig fornyet energi. Jeg ved ikke hvorfra det kom, men jeg tror at jeg har haft nogle frustrationer jeg ikke selv har været klar over, som jeg pludselig fik op til overfladen og ud i rummet. Jeg havde en følelse af lettelse da jeg gik derfra, og det var som om mine skuldre var blevet lettet fra nogle bekymringer jeg ikke vidste jeg havde. Så jeg glæder mig til næste gang med combat. Som er i dag. Og det bliver fedt 😀
No Comments