fbpx
Explore

hjertetransplanteret

hjertetransplanteret Hverdag Organdonation

Nu er hele min krop 18 år gammel!

20. november 2019
hjertefødselsdag

Det fine skilt, som min kollega lavede da jeg serverede kage for mit arbejde

I søndags (d. 10. november) var det 18 år siden jeg fik mit nye hjerte. Et hjerte, som ikke er så nyt mere. I hvert fald ikke for mig.

Det betyder at hele min krop nu er voksen. Som min kollega så rigtigt sagde “så må du jo køre bil!”
Jeg tror jeg slipper for at tage kørekortet om. Men det er vildt at der er gået 18 år siden jeg fik det nye hjerte. Og at jeg nu har haft mit nuværende og nye hjerte længere tid end jeg havde mit eget ‘originale’ hjerte.

Brunsviger

Det her er den BEDSTE brunsviger jeg nogensinde har lavet! Fik stor ros for den – og har stadig lyst til at bage en til og gentage succesen.

Jeg plejer at blive rørt

De sidste par år har jeg været rørt på selve dagen. Jeg skulle helst være sammen med nogen, så jeg kunne få et kram eller lidt støttende ord, hvis mine følelser kom helt op til overfladen – og så ELSKER jeg fødselsdage og at blive fejret! De to ting sat sammen er en mega god undskyldning for at være sammen med nogle af de mennesker jeg holder allermest af.

Men jeg blev ikke rørt i søndags. Ikke som jeg plejer i hvert fald.

I stedet var jeg rørt hele fredagen. Jeg bagte en sygt lækker brunsviger på mit arbejde for at fejre det. Og bare det at fortælle om anledningen til kagen til mine kolleger, gjorde mig rørt. På den gode måde, heldigvis. Men jeg blev rørt. For det er overvældende at tænke på, at jeg ville være død uden det hjerte.

Og så blev jeg rørt igen mandag d. 11. Min søde kollega havde købt en lille julerose til mig fordi hun “kom til at tænke på mig da hun så den.” Hold kæft, det er sødt! Tak Line! Blomsten står nu og pynter fint ude i mit køkken.

Skæbnen ville at en af mine bekendte fik nyt hjerte dagen efter min 18års fødselsdag. Så der gik jeg og var endnu mere taknemmelighed og glad for, at det kan lade sig gøre at transplantere organer.

Hjertet har det godt

Jeg har det godt. Selvom det stadig er svært for mig at sige fra og prioritere alenetid med min sofa og Netflix, så er jeg blevet MEGET bedre til det over de sidste par måneder! Det hjælper også at jeg er begyndt at lægge hele dage og weekender ind i min kalender, hvor jeg ikke har nogen planer. Somme tider ender jeg med at lave helt vildt meget i de weekender. Men det hele er spontant og det afhænger meget af min dagsform – og hvad jeg har lyst til at lave.

Den næste to en halv uge bliver vilde: Der er meget arbejde, TO julefrokoster (med mine kolleger og min dejlige venindes skønne veninder), jeg har et enkelt foredrag, en juletur med GUCH og har to aftaler med en clairvoyant. Og så vil jeg gerne liiiiiige kunne nå en gang kropsterapi også.
Men, som det ser ud nu, så har jeg plads til det hele. Mest fordi jeg har indlagt fritid efter arbejde og jeg har en halv weekend imellem det hele, uden planer.

foredrag Hjertefejl hjertetransplanteret Motion

Foredrag om motion, som medicin

9. august 2019
Motion som medicin

Billede af Sine Fiig

Du kan bruge motion, som medicin – uanset om du er hjertesyg eller er rask.

Hvordan du kan gøre det (og måske især, hvordan du kan gøre det, hvis du har begrænset energi og kræfter), det vil jeg fortælle mere om tirsdag d. 3. september i Sats Svendborg.

Foredraget vil tage udgangspunkt i min egen situation, egne og mine medpatienters erfaringer og de store forskelle der er på de ting vi kan og ikke kan – men at vi alligevel gør det! Og at du kan gøre det samme.

Pris

20 ,- for medlemmer af SATS
40 ,- for ikke-medlemmer af SATS

Der er ingen tilmelding.

hjertetransplanteret Hverdag Organdonation

En fantastisk og veloverstået årskontrol

19. april 2019

SkejbyD. 5. april, var jeg til årskontrol på Skejby Sygehus. Og for første gang i lang tid var jeg nærmest glad for at skulle afsted. Det er virkelig længe siden jeg har haft det sådan!

Siden jeg fik beskeden om at jeg skulle have en ny hjerteklap, så har jeg næsten altid frygtet at skulle til Skejby. Absolut ikke på grund af personalet eller den behandling jeg fik! Men fordi jeg var bange for at der var noget galt.

Men ikke denne gang.

Den her årskontrol havde jeg næsten glædet mig til. Der var ikke særlig meget nervøsitet hos mig og jeg græd kun, da den søde sygeplejerske ramte hovedet på sømmet og spurgte, om jeg laver mere end jeg kan klare. For det gør jeg. Men de ting jeg laver gør mig så glad, at jeg selv synes jeg kan klare det.

Ikke engang KAGen gjorde ondt! (eller… næsten ikke)

Ved hver årskontrol skal jeg have lavet en KAG. Lægerne lægger et lille bitte snit i min lyske, fører en slange ind og tjekker hjertet for forkalkninger og lignende.

Det plejer at gøre pisse ondt! Både når bedøvelsen bliver lagt, men også når den lille slange skal ind i lysken. Jeg har efterhånden så meget arvæv i lysken, at de ikke kan undgå at ramme det med bedøvelsen. Når  slangen skal ind skal lægen presse til, så den kan gå igennem det arvæv jeg har. Og det gør altså nuller!

Men ikke denne gang.

Jeg kunne meget tydeligt mærke bedøvelsen. Som i MEGET tydeligt! Lægen forklarede det med det arvæv, som er dannet i lysken efter at have udført indgrebet mange gange. Jeg lå meget stille, sagde ingenting og koncentrerede mig om at trække vejret dybt ned i maven. Det hjælper!

Men lige pludselig kunne jeg se mit hjerte oppe på skærmen og jeg kunne se den slange, som lægen havde proppet i min lysken. BUM, ingen smerter! Og jeg kunne ligge og snakke med om, hvad der skete oppe på skærmen. Så for en gangs skyld var det en rar og positiv oplevelse af få foretaget en KAG. Det synes jeg ellers ikke det plejer at være.

En skøn scanning

Efter KAGen kom jeg kort ned på stuen – og så gik turen ellers videre til scanning. Og her fik jeg en kæmpe og glædelig overraskelse! Den kvinde, som plejer at scanne mig har haft et projekt det sidste halvandet år, så hun ikke har kunne se på mig og mit hjerte. Men i dag havde hun specifikt taget tid til at komme ned og scanne mig. Så hun fik et kæmpe kram og jeg smilede over hele femøren over at se hende!

Snakken gik – og mine forældre fik næsten ikke lov til at indføre et ord. Det var lidt ligesom at se en gammel veninde. Og det var virkelig dejligt!

Nå ja, hjertet har det i øvrigt rigtig godt. Jeg har fået fjernet en pille og skal afsted til Skejby igen om et halvt år.
Min læge kunne godt forstå min træthed. Men han hæftede sig meget ved, hvor glad jeg er. Så var det vist okay at være så træt, med alle de ting jeg laver.

CPAP-maskine hjertetransplanteret Hverdags-tanker

Ny diagnose + CPAP-maskine

16. december 2018
CPAP-maskine

Det apperatur, som jeg skulle sove med, natten før jeg fik at vide at jeg havde søvnapnø.

Natten til tirsdag d. 27. november sov jeg med et apperatur, som skulle måle, hvor godt jeg sover – og om jeg havde søvnapnø. Det viser sig at det har jeg. Altså søvnapnø. Faktisk stopper jeg med at trække vejret 22 gange i timen og min iltmætning ligger på 87 %. Jeg ved ikke, hvordan min iltmætning skal ligge om natten. Men lægen var ikke glad og jeg synes også selv den lød meget lav.

Lægens beslutning efter hun havde set resultatet? Det blev at jeg skulle henvises til lungemedicinsk ambulatorium i Svendborg. Der skal jeg have en CPAP-maskine, som skal hjælpe mig med at trække vejret om natten. Ud fra de billeder jeg har fundet, så kommer jeg til at ligne Bane fra Batman.

Ambivalens omkring CPAP-maskinen

På den ene side, så orker jeg ikke mere. Jeg orker ikke at skulle have flere diagnoser, behandling for noget nyt, mere udstyr, flere ting jeg skal huske, vedligeholde og lignende. Jeg synes jeg har nok at skulle deale med og året 2018 har været lidt for begivenhedsrigt når det kommer til mit helbred. Se bare her.
Derfor har jeg også grædt efter jeg fik diagnosen. Jeg har været frustreret og også et sur, fordi jeg faktisk ikke gider mere. Nu må det være nok sygdom for mit vedkommende.

På den anden side, så håber jeg at maskinen kan hjælpe mig. Halvdelen af november og hele december har jeg ikke sovet særlig godt. Selvom jeg kan føle mig frisk når jeg vågner, så er jeg træt en halv time efter. Noget, som er normalt ved søvnapnø, siger min læge.
Når jeg møder på arbejde, så kvikker jeg op. Og så bliver jeg helt udkørt en halv til en hel time før jeg har fri.
Hvis jeg nu kunne få energi, vågne udhvilet og blive mindre træt efter mit arbejde – så vil en CPAP-maskine være fuldstændig fantastisk! Så skal jeg nok affinde mig med, at der er mere udstyr jeg skal have med mig og jeg skal nok æde den kamel det er for mig, at skulle deale med mere udstyr.

CPAP-maskine

Sådan ser én version af CPAP-maskinen ud – den maskine jeg skal sove med fra januar.

 

 

 

 

 

 

 

CPAP-maskine

En mand er klædt ud, som Bane fra Batman – ham jeg kommer til at ligne, når jeg skal sove med min CPAP-maskine

 

Instagram og facebook er fantastisk!

Efter øre-, næse-, halslægen havde fortalt mig om behandlingen, så skyndte jeg mig på Instagram. Her søgte jeg på CPAP og så flere unge mennekser med flere forskellige typer af CPAP-maskine på ansigtet. Det gav mig lidt håb – jeg er ikke det eneste unge menneske, som (kommer til at) ligne Bane når jeg kommer.

Mange skrev til deres billeder, at deres søvn og hverdag var blevet ændret markant: De kunne nu sove igennem! Og det samme kunne deres partner: patienten snorkede nemlig ikke mere. Så begge parter vågnede veludhvilede og glade om morgenen.

På Facebook skrev jeg til Forum for hjertetransplanterede, om der var nogen som havde en CPAP-maskine. Her fik jeg svar fra en mand, som jeg har snakket med før. Han havde haft maskinen de sidste par år – og han elskede den! Allerede fra første nat sov han igennem og han kan ikke undvære den i dag. Han tager den med ud at rejse (som han ofte gør). Dét beroligede mig også. At det er muligt at rejse med den og den ikke fylder mere end en stor toilettaske.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg skal sove med maskinen, før den er ‘kørt’ ind og jeg har vænnet mig til den. Men min plan er, at give den en chance. Hvis jeg kan få forbedret min livskvalitet, så er det det værd!

hjertetransplanteret

Hjertesygdom og snorken

27. oktober 2018

Jeg snorker. Meget. Faktisk så meget at min næsten-døve veninde vågnede da vi lå på hostpitalet sammen og bad mig om, at vende mig om fordi jeg forstyrrede hende og hendes nyfødte barn. Ups.

Sjovt nok har det ikke været et stort problem i forhold til kærester. I hvert fald ikke, hvad jeg ved af. I de tidligere forhold jeg har haft har de ikke klaget. Det har min nuværende kæreste heller ikke – selvom han fortæller historier om, hvor højt jeg snorker, mens han griner og ser imponeret ud, over de lyder jeg kommer med…

Er der noget at gøre ved det?

Måske. Jeg har tidligere været til en øre-næse-hals-læge og har fået lavet en undersøgelse. Den viste at jeg ikke havde søvnapnø, men at jeg snorker. Meget. Også så meget, at det kan være forstyrrende for min søvn. Jeg skal tilbage til dem igen i slutningen af november og have lavet undersøgelsen igen. Så må jeg se, hvad de så siger.

Lægens umiddelbare løsning var, at jeg kunne få fjernet mine mandler. Men der er ikke garanti for at det virker. Og lige nu er jeg heller ikke interesseret i en operation, hvis det kan undgås. Jeg synes jeg har været igennem nok indlæggelser og lignende i år.

Hjerteproblemer og snorken

De her ‘clips’ bruger jeg – og de virker!

Til gengæld har jeg købt et såkaldt snorkeaggregat. Ifølge min kæreste snorker jeg mindre når jeg har det i.
Det skal sidde i næsen og åbner næseborene op. På den måde kommer luften bedre ind i næsen og jeg skulle snorke mindre. Selvom min snorken sidder bag ved ørene (sådan føles det i hvert fald, når jeg vågner af det), så hjælper det efter sigende. Og det er kun fedt!

Hænger snorken og hjerteproblemer sammen?

Ifølge min læge på Skejby så er der mange transplanterede, som snorker. De ved ikke helt, hvorfor men han mente det var en god ide at blive undersøgt for det. Min søvn er vigtig og den skal ikke forstyrres af snorken. Så, hvis du også er hjertepatient/transplanteret og du snorker, så kan der måske være en sammenhæng? Du kan i hvert fald med fordel snakke med din læge om det og evt. gå til en øre-næse-hals-læge og få det undersøgt yderligere.

Hvad gør jeg selv?

Rigtig mange sundhedssites anbefaler vægttab mod snorken. Jeg synes selv jeg er blevet lidt for rund om maven, så det arbejder jeg på at komme af med. Men jeg synes at kunne huske, at selv da jeg vejede fem kilo mindre, der snorkede jeg. Men det er værd at prøve, om et vægttab kan afhjælpe min snorken.

Så virker det, når jeg ligger i en elvationsseng og hovedgærdet er let løftet. Desværre har jeg ikke selv sådan en fin seng (men den står på min to-buy-list, når jeg flytter hjemmefra!), så jeg må nøjes med at gøre det, hvis jeg låner mine forældres seng eller sover hos min kæreste.

Ellers prøver jeg forskellige naturlige hjælpermidler. Det kan godt være jeg skal have fjernet mine mandler på sigt, men hvis jeg kan udgå flere operationer lige nu, så vil jeg være rigtig glad. Så må jeg tage stilling til det, hvis de mere naturlige remedier ikke hjælper.

Snorker du? Kender du nogen gode (og naturlige) hjælpemidler?

hjertetransplanteret Hverdags-tanker

Dating og hjertesygdom

27. august 2018

dating og hjertesygdomDating er svært, uanset, hvem du er. Når du har en sygdom, kan det være endnu sværere! For hvad vil den anden person tænke om mig? Er det en stopper for et forhold at fejle noget? Og hvornår skal man overhovedet sige, at man fejler noget? Skal man sige det?

Indtil jeg havde mit hjertestop var det ikke noget jeg tænkte særlig meget over. Jeg er så meget mere end min sygdom og det er jeg god til at vise folk – også på dates. Men efter mit hjertestop har mit mindset ændret sig i forhold til emnet. For hvad nu, hvis det sker igen? Er jeg tættere på at skulle have et nyt hjerte nu, hvor jeg har haft et hjertestop, end jeg var tidligere? Og hvad vil en kommende kæreste sige til, på forhånd, at vide at han skal stå igennem liv og død (bogstavelig talt) sammen med mig?

Mange har de tanker … tror jeg

Meningerne er blandede, når jeg taler med andre (hjerte)syge omkring dating og kærester. Nogen er slet ikke påvirkede af det og fortæller gerne om det. Andre er mere tilbageholdende og vil helst ikke afsløre for meget. Holdningerne er forskellige og reaktionerne er de samme. Og det er aldrig til at sige, hvordan en person reagerer når han/hun får kendskab til en måske kommende kærestes sygdom.

Jeg har kun én gang oplevet at være blevet afvist af en, på grund af mit hjerte. Det var på Tinder. I min profiltekst står der, at jeg er en cyborg pga. min hjerteklap. Det spørger mange folk ind til. Da jeg fik svaret denne fyr og fik fortalt, hvorfor jeg havde en hjerteklap og sådan noget, svarede han ikke. På den ene side, så kan det lige så godt være han har glemt mig eller bare har mistet interessen. Det er Tinder, det sker. Men lige her tror jeg nu, at det var pga. hjertet.

Hvis jeg har fortalt om mit hjerte til en person jeg sad overfor, er jeg altid bare blevet mødt af imødekommenhed og spørgsmål. Så har vi snakket et par minutter om det og er derefter gået videre til næste emne.

Vær ærlig omkring det

Et gammelt ordsprog siger, at man kommer længst med ærlighed. Det tror jeg også gør sig gældende indenfor datingverdenen. Selvom det sjældent er det første jeg siger, når jeg møder et nyt menneske, så falder samtalen ofte naturligt ind på mit hjerte, Hjerteforeningen eller lignende. Det er nemlig en stor del af mig. De fleste vil gerne høre mere og de får afklaret nogle ting omkring hjertesygdom og organdonation.

Jeg, og de fleste andre, vil gerne tale om det og vil gerne svare på spørgsmål. Så spørg. Er du sammen med en og du kan se et ar på personens krop, så spørg. Hvis arbæreren ikke vil svare, skal vedkommende nok lade være med det. Så kan I snakke om noget andet.

Og så er det egentlig meget rart at huske, at der er mange singler ude i verdenen. Og der er en til os alle. Og kan en enkelt person ikke kapere, at jeg skal igennem nogle voldsomme ting, så er han nok ikke rigtig for mig.

hjertetransplanteret Hverdags-tanker Motion

Taxatur en tirsdag formiddag

23. maj 2018

DumplingsI sidste uge var jeg i Esbjerg, hvor jeg var sammen med min veninde. Hendes mand var i Spanien og hun ville gerne have hjælp til at passe hendes lille søn og store hund – og lidt venindetid oveni hatten var en fantastisk bonus!

Fordi min veninde var på arbejde hele dagen havde jeg påtaget mig at lave mad, mens jeg besøgte hende. Tirsdag skulle jeg lave dumplings og det krævede en tur ind til Esbjerg by for at finde dejen. I samme ombæring tog jeg ind for at træne – så var det ligesom overstået.

Da jeg havde afsluttet min træning og havde købt den dej jeg skulle have var jeg træt. Som i, virkelig træt. Faktisk orkede jeg ikke at skulle gå ned til bussen, vente på den, gå et lille stykke ‘hjem’ for bagefter at skulle lave dumplings – og hente lillepurken i dagpleje lidt senere. Derfor ringede jeg efter en taxa. Det huede mig ikke – jeg er normalt frisk og kan godt lide at gå, så det med at tage en taxa midt på dagen er ikke noget jeg gør. Men den her dag, var det nødvendigt.

Jeg åd mine undskyldninger og satte mig ind i taxaen da den kom. Det viste sig at være dagens bedste beslutning! Selvom jeg stadig var træt da jeg skulle hente min nevø, så gav taxaturen mig et mentalt overskud, så jeg kunne holde til at være en god onkel (jeg er nemlig onkel for ham!) og en god veninde om aftenen. Så jeg skal lære at æde min stolthed, når det gavner mig.

hjertetransplanteret Hverdags-tanker

At møde forståelse fra uventet kant

4. april 2018

For et halv års tid siden skrev jeg om det, at møde forståelse fra en uventet kant. Det er evigt skønt at få forståelse og at folk vil imødekomme mine behov. Det varmer hele i hele min krop når jeg oplever det. Heldigvis er det sket nogle gange for mig, at jeg har mødt forståelse fra nogen, som slet ikke kender mig. Som det skete ved en polterabend i 2016:

Én af mine bedste veninder skulle giftes. Som det hører sig til, holdt hendes veninder en virkelig god polterabend for hende. Det foregik i Odense og festen om aftenen blev holdt hjemme hos mig i Tornbjerg. Dagen startede kl. 10 og festen sluttede ca. kl 2 om natten. Det var en lang, men god, dag for mig (og alle de andre – især bruden). Men jeg vidste godt, at jeg blev nødt til at tage en lur midt på dagen så jeg kunne holde til at feste hele natten.

Jeg tog luren da vi kom hjem til Tornbjerg og benyttede mig af, at vi holdt festen hjemme hos mig. Da jeg havde sovet færdigt og gik ind til pigerne igen blev jeg modtaget med store råb og åbne arme: Alle var glade for at se mig igen og det føltes næsten, som om de havde savnet mit selskab. Jeg skulle lige våge helt, men blev glad for den varme velkomst.

Nogle dage efter fortalte min veninde mig, at nogle havde spurgt ind til, hvor jeg var da jeg sov. Hun kender mig godt og forklarede min situation til de, der spurgte. Reaktionen? “Fedt at hun lige sover, så hun er med resten af dagen”. Ingen sure miner, ingen spørgsmål om, hvorfor jeg skulle sove eller noget som helst negativt. Kun forståelse og glade mennesker. Jeg følte mig accepteret og afholdt – og glædede mig til at se alle de skønne piger igen.