Explore

Medicin

daglig vane Medicin

Min medicin anno 2019

3. februar 2019
medicin

Min pilleæske kan lige præcis være i min lille gå-i-byen-taske. Skide smart! Og nej… jeg putter den ikke over i en mindre beholder. Jeg glemmer simpelthen at gøre det. Så jeg slæber den store pilleæske med rundt.

Forleden læste jeg dette indlæg, om min medicin. Jeg skrev indlægget i 2015 – og meget er sket siden. Derfor vil jeg gerne vise dig, hvordan min medicin anno 2019 ser ud.

Den største forskel er mængden. Jeg tager væsentlig mere medicin (dvs flere piller) end jeg gjorde for fire år siden. Det skyldes, blandt andet, mit hjertestop, men også mine hjertekramper, som fluks kommer tilbage, hvis ikke jeg tager mine piller.

En oversigt over mine præperater kunne lyder sådan her: Prograf (mod afstødning af hjertet), myfenax (mod afstødning af hjertet), felodopin (for blodtrykket og hjertekramper), imdur (for hjertekramper), odrik (mod forhøjet blodtryk), hjertemagnyl (blodfortyndende), metropololsuccinat (mod forhøjet blodtryk og hjertekramper), brillique (blodfortyndende), pravastatin (mod for højt kolesterol) og certican (mod afstødning af hjertet).

… og ja, jeg skulle google cirka halvdlen af præperaterne for at være sikker på, hvad de gjorde godt for. Jeg får nemlig så meget (og har meget få bivirkninger) at jeg bare tager pillerne. Færdig, bum. Selvom jeg har en ide om, hvad pillerne gør godt for, så er det ikke mit fokus – de skal bare tages!

Jeg efterlever divisen “Spis farverigt” – også med min medicin!

Denne medicin kan jeg ikke fungere uden

Okay, jeg ville ikke kunne fungere uden noget af min medicin. Men det er især felodopin og metropololsuccinat. Jeg kan mærke, hvis jeg ikke har taget dem. Og jeg kan mærke det hurtigt: Pillerne skal helst tages med 12-13 timers mellemrum. Tager jeg dem med 14 timers mellemrum, så får jeg ondt i hjertet. Det er som om en hånd krammer mit hjerte, stødvis, og det er rigtig ubehageligt.

Derfor er jeg blevet meget nøjagtig med min medicin. Selvom jeg altid har været god til at tage min medicin, så har jeg aldrig taget den på helt fastlagte tidspunkter. Det gør jeg nu!
Medicinen ryger ned kl. 7 om morgenen og kl. 8 om aftenen. I weekenden får jeg dem ikke altid taget kl. 7. I stedet er det noget af det første jeg gør, når jeg stå op: Tager min medicin med et stort glas vand!

Hjertestop Hverdags-tanker Medicin Organdonation

Et år efter hjertestoppet

27. december 2018
Blomster, hjertetstop

Jeg har aldrig fået SÅ mange blomster, som jeg fik efter mit hjertestop. Her er to af den, i vindueskarmen på OUH

I dag (d. 27. december 2018) er det et år siden jeg fik hjertestop.

Det er mærkeligt.

Jeg troede faktisk jeg ville være ked af det, lige fra morgenstunden. Det har jeg været andre dage op til jul, fordi det hele kom tæt på, jeg var nervøs for det skete igen og taknemmelig for at jeg stadig er her – og alle de gode mennesker jeg har omkring mig. Men jeg er ikke ked af det.

Selvom jeg har en eller anden underlig følelse i min mave (en form for knude, som trykker og rumler lidt), så er jeg ikke ked af det. Jeg er måske heller ikke glad, lige nu. Men jeg ved at jeg skal have en god og hyggelig dag sammen med min mor – og så kommer den gennemtrængende glæde senere!

Der er sket meget det sidste år

Det er underligt at se tilbage på det sidste år. Da jeg fik hjertestoppet lidt på afstand og skulle igang med genoptræning, både fysisk og mentalt, så troede jeg ikke at jeg ville være komme så langt på et år, som jeg er kommet.

Jeg har fået fleksjob, fået fast arbejde, fået en kæreste, leder efter lejlighed i Svendborg og lever næsten ligesom jeg gjorde for et år siden. Eneste forskel er, at jeg bliver hurtigere træt. Om det stadig er eftervirkninger fra mit hjertestop eller det er min søvnapnø, det ved jeg ikke. Men jeg kan ikke ligeså meget, som jeg kunne for lidt over et år siden. Det irriterer mig og jeg er træt af ikke bare at kunne køre på. Heldigvis forstår hele min omgangskreds det og de tager hensyn til mig og mine behov. Og dét er da fantastisk!

Overordnet set har jeg det godt! De sidste par måneder har der været dage der har været svære at komme igennem og jeg er også begyndt til psykolog igen. Men overordnet set har jeg det rigtig godt. Heldigvis!

Hverdags-tanker Medicin

Får lægerne et kursus i, at udtale medicinnavne?

12. september 2017

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg tager medicin. Meget medicin! Det har jeg altid gjort, og det skal jeg blive ved med resten af mit liv.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg godt kan kløjes i nogle af de navne, som medicinpræparaterne har. “Metoprololsuccinat”, “mycophenolatmofetil”, “tacrolimus” og jeg skal komme efter dig med sjove, mærkelige og spøjse navne. Hvem finder på dem? Hvorfor skal de være så umundrette? Og får lægerne et kursus i navnene på medicinstudiet?

Ja, det er tanker man som kroniker kan have. Det sidste spørgsmål tænker jeg mest over, fordi de læger og sygeplejersker jeg er i kontakt med hurtigt og ubesværet lire navnet af, som om de sagde et ord, som er let at udtale. Faktisk siger de ordet så let og hurtigt, at de enten 1) har mange års erfaring med udtalelse af navnene eller 2) har fået et kursus i udtalelse af dem. Ja, den første er mest sandsynlig. Men historien bag det andet navn er sjovest, ikke?

Sådanne tanker og skriverier sker, når man er arbejdsløs kroniker med ny medicin, som er svært at udtale. Imens jeg fundere over den slags ting og sager, øver jeg mig i at sige metoprololsuccinat. Den er der næsten…

daglig vane hjertetransplanteret Medicin

Min medicin – både den ordinerede og den ‘frivillige’

15. april 2015

MedicinLige siden jeg blev transplanteret har jeg taget en masse medicin for at sikre at hjertet ikke bliver afstødt. Lige nu (2019) tager jeg rigtig mange piller. Dem vil jeg fortælle dig lidt om her.

Hvorfor er medicin overhovedet nødvendigt?

Hjertet er et fremmedlegeme i kroppen, og kroppen kan ikke kende forskel på noget livsnødvendigt (som hjertet jo er) og en sygdom. Derfor tror kroppen at hjertet er en sygdom, og det skal ud af kroppen. Derfor skal jeg tage immunsænkende medicin hele mit liv. På den måde bliver kroppens eget forsvar holdt nede, og mit hjerte ikke bliver sygt.

Det er på grund af den medicin at jeg er længere om at blive helt rask efter f.eks. en forkølelse, da min immunforsvar ikke er lige så effektivt som mine jævnaldrendes raske immunforsvar.

Da jeg blev transplanteret fik jeg 15 slags medicin (se billedet nedenunder). Jeg skulle tage en portion fem gange om dagen, og efter hovedmåltiderne føltes det som en dessert. Der var så mange, at den vand jeg drak ved siden af for at skylle medicinen ned, mættede næsten ligeså meget, som den mad jeg lige havde indtaget.

Medicin

Min medicinkasse fra dengang jeg var indlagt i 2001

Der er sket rigtig meget på min medicinfront siden 2001. Jeg er nu nede på fem forskellige præperater + kalkpiller + jernpiller (nogle gange) + ppiller.

I starten hjalp mine forældre mig med at ‘trække medicinen op’. Nu gør jeg det selv. I en periode gjorde min ekskæreste det, og det var fedt for mig at involvere ham i mit medicinliv. Det betød rigtig meget for mig, at han viste interesse for min medicin og at han ville hjælpe med det. Og det var afslappende for mig at en anden end jeg selv gjorde det.

Kalkpiller

Jeg tager kalkpiller pga. noget medicin jeg fik for nogle år siden som afkalker knoglerne. De kalkpiller jeg får er egentlig beregnet til plejehjemsbeboere (og ja, jeg føler mig gammel hver gang jeg skal købe dem), men mine knogler har brug for det.

Jernpiller

Jernpiller tager jeg fordi jeg har tendens til blodmangel. Det er ikke pga. min anden medicin, men fordi jeg er kvinde og menstruere. Det er altså en ‘frivillig’ medicin jeg tager. Jeg skal tage to piller om dagen, indtil pakken er væk. En pakke holder cirka to måneder.

Man må ikke tage jernpillerne hele tiden, men de sidste to-tre år har jeg skulle have en ‘jernkur’ en gang eller to om året. Jernmangel påvirker især min træthed, og jeg bliver meget hurtigt udmattet hvis jeg har jernmangel.

vitaminpiller

Jeg har også et glas vitaminpiller stående ved siden af min medicin, men det er mest bare til pynt. Jeg har en fornemmelse af at jeg tager virkelig mange piller, og tre af præperaterne er ovenikøbet nogle store piller. Derfor er jeg ikke så glad for at skulle tage mere medicin.

For nogle år siden snakkede jeg med min læge om vitaminpiller, og han sagde at jeg sagtens kan supplere min kost med dem, i de perioder hvor jeg ikke tager jern. På den måde kan jeg undgå jernmangel. Ellers er vitaminpillerne ikke nødvendige for mig (ifølge min læge), da jeg spiser varieret og fornuftigt.

Glemmer sommetider min medicin

Jeg har i en periode været rigtig slem til at glemme at tage min medicin. Denne periode ligger cirka tre år tilbage, og jeg synes nogle gange det var for ‘hårdt’ (jeg gad ikke) at tage min medicin. Det er en dårlig unskyldning, men sådan havde jeg det.

Hvis jeg ikke tager min medicin i en længere periode (vi snakker i hvert fald en uge eller to, og så lang tid har jeg ALDRIG gået uden medicin) kan det resultere i en indlæggelse. Det gider jeg ærlig talt ikke! Ja, jeg kan få indhentet nogle af de serier, film og bøger jeg ikke har tid til i hverdagen, men det er da en kedelig situation at gøre det i, når man er på hostpitalet.
Derfor har jeg et program som fører dagbog over hvornår jeg tager medicin. Det er efterhånden blevet en konkurrence med mig selv om jeg kan få grønne firkanter på en hel uge.

En app hjælper mig med at holde styr på medicinen

Det er en app til min mobil, og det sidste år har jeg taget min medicin stortset hver dag. Hvis jeg ikke har fået den er det pga. sygdom, opkast eller pga blodprøvetagning/undersøgelser på sygehuset, hvor jeg ikke må tage min medicin om morgenen.

Jeg bruger også appen til at holde styr på om jeg får trænet og om jeg får 30 minutters motion om dagen. Jeg bliver så glad når der kun er grønne firkanter og ikke røde som betyder at jeg ikke har gjort det jeg skulle den dag. Den gratis version kan kun rumme tre daglige gøremål, men man kan vist få ubegrænsede gøremål ved at betale for app’en.

Jeg håber at dette længere indlæg kan give et indblik i min medicin, og min hverdag med medicinen. Det lyder måske som om det påvirker mig mere end det egentlig gør. For det fylder ikke særlig meget, hverken fysisk eller mentalt. Det hele står i en lille kasse på spisebordet, og det tager samlet set et minut for mig at tage medicinen.

Hvis du sidder derude bag skærmen og selv er hjertesyg/fejler noget andet, vil jeg meget gerne høre dine erfaringer og oplevelser med medicin. Hvad tager du, hvorfor og hvordan har du det med det?