Efter en lidt træg dag hvor det har været svært at komme igang med alt det jeg nu gerne ville, spændte jeg hjelmen tog løbetøj på, gik nedenunder (er hjemme hos mine forældre lige pt), blev sendt op for at tage mere tøj på at min mor, og så tog jeg ud at løbe. Det har været så flot vejr i dag, så jeg ville gerne ud og nå og få lidt solskin, luft og mental energi. Og det lykkedes! Med bravour, klapsalver og det hele! Som overskrifter siger, følte jeg mig flyvende (og stakåndet) da jeg løb de sidste 0,17 meter hjem. Eller .. Jeg spurtede. Fordi jeg kunne .. Og fordi jeg havde lyst .. Og det var så sindsygt fedt! Igen, fordi jeg kunne!
Jeg lagde ud med at løbe almindelig interval (1 minuts gang, 1 minuts løb) i 18 min. Jeg var på ingen måde hjemme da jeg var færdig, så jeg tog en løbetest på 1500 m. Det blev min hurtigste målte tid på den distance (14,10) så det gik rigtig godt. Jeg manglede stadig nogle meter hjem, så jeg satte endomondo på ‘track en tur’, og spurtede hjem med Safri Duo i ørene og solen i ansigtet. Ja, det lyder sku helt filosofisk og befriende. Men det var det nok egentlig også. Og igen, jeg kunne!
Jeg kan stadig huske da jeg for en måned siden blev helt forskrækket over, at jeg ikke kunne løbe 10 minutter interval uden at blive fysisk udmattet og stakåndet på den ubehagelige måde. Det at jeg kan løbe (endte med at udfordre mig selv lidt og løb 3 minutter i streg) og jeg kan holde til det uden at jeg får ondt, sidestik eller bliver helt stakåndet ved hurtigere tempo end gang gør mig så skide glad! Jeg kan ikke rigtig huske at jeg slet ikke kunne noget før min transplantation, men jeg kan nogenlunde huske det første trin jeg skulle tage op af en trappe efter opperationen. Det var hårdere end det jeg har gang i nu. Og det er så fedt at vide, at jeg har rykket mig, og at min træning bærer frugt. Især fordi jeg ikke har løbet sådan rigtigt i en måneds tid, men trænet alt mulig andet. Men løb skal jeg igang med igen. Jeg skal jo løbe 10 km til Hjerteløb i oktober med min far! Og jeg glæder mig til jeg kommer over målstregen, sveddryppende og udmattet, men men følelsen af at jeg har gennemført og gjort noget jeg ikke troede jeg kunne/skulle gøre. Det bliver fedt!
Jeg ville meget gerne poste et billed af dagens workout, men min screenshot virker ikke. Så I må gå ind på endomondo og se det hvis det har interesse 🙂
No Comments