Jeg er utrolig heldig, at jeg har en rigtig dejlig og rar værtsfamilie! Forrige fredag fik jeg pizza af dem (læs historien nedenfor) og da jeg i dag, tirsdag den 25. oktober) egentlig sagde at jeg spiste i byen, fordi jeg skulle i biffen og filmen sluttede sent), foreslog madmor at jeg kunne spise alene herhjemme – det var ikke noget problem for dem. De spiser kl. 19.30 og jeg er nok først hjemme kl. 20.00. Så istedet for at spise ude, så får jeg mad herhjemme. Og pasta! Jeg har ikke fået pasta i halvandet døgn, og det føles forkert!
Og nu til historien om pizzaen. Forrige fredag blev jeg hævet med til Bardolina af min veninde Julia, et outlet lidt udenfor Firenze. Bussen kørte, så jeg kunne nå at være hjemme i Firenze til spisetid, så jeg tænkte ikke videre over det. Desværre var der kraftig regn den aften og meget trafik, så jeg blev forsinket i forhold til min tidsplan. Jeg skyndte mig ud af bussen da vi ankom til Firenze og styrtede gennem den silende regn, gennem gaderne, over broen, forbi en masse små butikker og våde mennesker, for at kunne nå hjem og spise. Selvom jeg havde min regnjakke på, så var regnen kommet igennem den og mine sko var gennemblødte – ergo, jeg var en våg og kold én.
Da jeg kommer indenfor døren, er der helt stille. Klokken var 19.45 og min værtsfamilie og mine to roommates burde sidde og spise på det tidspunkt. Da jeg kommer ind i køkkenet er der hverken dækket op, mad på komfuret eller noget som helst. Jeg banker på hos Leo, min ene roommate og han svarer ikke. Der er åbenbart slet ingen hjemme.
Jeg går lidt rundt og tænker over, hvad jeg skal. Det ender med at jeg får noget tørt tøj på (jeg fryser, så det var ret rart med noget tørt og varmt på kroppen), og jeg beslutter mig for, at gå ned og hente en pizza. Da jeg var fået mit tøj på, lagt det våde til tørre og fundet min paraply, går jeg mod døren. Dér står Michele og Louise, min værtsfamilie! Vi snakker lidt og jeg smutter ud af døren mod Gusta Pizza, lige om hjørnet. Da jeg står der, har bestilt og bare er sulten og gerne vil have mad, kommer Michele ind af døren. Han vinker til ejeren og får dernæst øje på mig. Han havde misforstået mig, og troede jeg skulle i byen med nogle venner. Han troede jeg havde fået mad. Da han finder ud af det, giver han mig €7 for min pizza, og det ender med vi følges hjem og spiser pizza alle sammen, sammen. Virkelig hyggeligt og en dejlig afslutning på en lidt hektisk aften.
For lige at toppe det hele, så havde pizzamændene formet min pizza, som et hjerte. Min værtsmor sagde, at det gør de sommetider ved smukke piger/kvinder. Desværre var jeg for sulten, til at tage et billede. Det ærger jeg mig stadig over!
No Comments