I den forgange weekend, har jeg været på kommunikationskursus med GUCH. Vi fik bevilliget nogle penge fra Egmont-fonden til netop dette arrangement, og det må siges at have været en succes for alle de deltagende: Igennem en hel weekend har vi fået redskaber til at kunne håndtere den svære samtale om sygdom, identitetsdannelse med sygdom og hele den påvirkning en diagnose kan have på folk og deres dagligdag. Derudover fik vi lejlighed til at møde to andre frivillige fra Børn, Unge og Sorg (en forening som taler med børn/unge der har mistet et familiemedlem eller pårørende til alvorligt syge). Det er skønt at se andre frivillige som brænder for deres arbejde, da jeg indtil videre kun kender dem fra GUCH og min bedste veninde som er meget engageret indenfor Høreforeningen.
Vi nåede også omkring både mindfullness og kropssprog. Især det sidste var skide skægt, og jeg fik en helt ny forståelse af hvordan min fysiske holdning påvirker mig selv og påvirker verden. Vi eksperimenterede med forskellige holdninger. I én øvelse gik vi med skuldrene trukket op om ørene. Personligt blev jeg ængstelig og fik ondt i maven. Mine følelser er tæt forbundet til min mave, og jeg kan altid mærke i min midterregion, hvordan jeg har det. Derudover prøvede vi at gå med sammenbidte kæber, som igen førte til ængstelighed. Min fellow-bestyrelses-medlem blev direkte truende at se på. Vi prøvede også at stå med åbne arme og forestille os, at vi skulle kramme verden. Denne følelse skulle vi bevare mens vi gik rundt. Og til sidst skulle vi gå med brystet frem og oprejst hage og dermed virke selvsikre og magtfulde.
Det fede ved hele denne øvelse er, at det påvirker humøret helt utrolig meget. Jeg synes det er et enormt vigtigt budskab (og også derfor gør jeg så meget ud af det netop her), og jeg har allerede brugt teknikken med det fremskudte bryst, to gange i min hverdag. Og det virker! Jeg føler mig meget mere selvsikker end normalt! Og jeg har en fornemmelse af, at folk omkring mig fornemmer det: De går lidt til siden fordi de ikke vil støde ind i mig, og virker måske egentlig også lidt undrende over, at jeg så tydeligt fremviser min selvsikkerhed. Det ses sjældent i Danmark. Også derfor, kan jeg klart anbefale at eksperimentere lidt med disse holdninger (evt. læse en smule teori bag), og med egne øjne se, hvor meget det påvirker en.
Hele kurset var givtigt, både socialt men også fagligt. Jeg er stor fan af de mennesker jeg har beskæftiget mig med i denne weekend, og det har været SKØNT at se dem alle igen, og snakke med dem. Weekenden har fungeret som en mental booster for mig, og jeg har fået lidt ekstra energi til at klø på med studierne (som kurset i øvrigt også var givtigt i forhold til).
Weekenden har også i høj grad givet mening, i forhold til mit arbejde i GUCH: Én ting er, at det er nogle fantastiske mennesker jeg er sammen med! Noget andet er, at der er mange (tror jeg) som mangler en at tale med, og jeg håber det kan blive mig. Gennem weekenden fik jeg en ide om, at komme ud på OUH, og tale med syge mennesker om deres situation og tankerne bag. Om det bliver til noget, det ved jeg ikke. Men det er noget jeg gerne vil, og jeg tror jeg vil være god til arbejdet!
No Comments