Med en kroniker på job

 

Foto: Stefan Tofte

 

 

 

 

 

 

Kom med mig en dag på mit fleksjob og se, hvordan min dag forløber.

Mit fleskjob betyder, at jeg kan have et liv samtidig med, at jeg har et arbejde. Selvom jeg er ufattelig træt i øjeblikket, fordi jeg sover dårligt, så betyder jobbet at jeg både kan arbejde og føre et socialt liv (næsten), som jeg vil have det.

Dagen startede klokken 7

Da jeg vågnede var jeg allerede udmattet. Jeg overvejede at blive hjemme. Men det giver mig så meget mental værdi at komme afsted (og jeg er glad for mit arbejde og mine kolleger!) så jeg VILLE afsted.

Det var heldigvis en udmærket dag og jeg var glad for at være taget afsted – også selvom jeg tog en lang lur da jeg kom hjem.

  • Kl. 8, mødte jeg. Efter et kort møde med to af mine kolleger (og en god kop kaffe!) gik turen videre til Frederiksø og Vækst- og Bosætning, hvor jeg er to dage om ugen.
  • Kl. 9, andet møde. Der blev grinet og joket og det hele lettede lidt på min træthed. Alligevel sukkede jeg dybt da jeg skulle igang med mit arbejde og jeg skulle lige tage mig sammen til at komme igang…
  • Kl. 11, dagens tredje og sidste møde. Her begyndte trætheden at melde sig for alvor. Jeg tankede kaffe og kunne lige holde den kørende. Men jeg var ikke ligeså opmærksom, som jeg plejer at være og ligeså snart snakken faldt på teknikken i et program, tillød jeg mig at lade være med at lytte.
  • Kl. 12, FRI! Jeg skal lige forbi en veninde og så skal jeg hjem og sove!
    Det endte med jeg sov to timer – og gik direkte ned foran sofaen efter min lur, for at se fjernsyn og slappe af.

I går bad jeg min far hente mig. Både fordi jeg skulle forbi en veninde med en gave, men også fordi jeg var træt. Jeg kunne sagtens have taget bussen, men det var bare nemmere at blive hentet. Og det giver lidt mere energi i sidste ende.

Åndssvage søvnapnø

Det er ikke altid jeg er så træt, som jeg var i går. Min søvnapnø trækker tænder og jeg forsøger at komme foran i køen til behandling.

Men det er sådan det er for mig nu.
Heldigvis føler jeg mig mindre træt i dag, tirsdag. Selvom jeg ved jeg bliver virkelig træt omkring kl. 11.30, så har jeg lidt mere overskud. Det gør det lidt nemmere at komme igang med min dag.

Som sagt, så er jeg glad for mit arbejde. Det hjælper vanvittig meget at jeg er det. Ellers var jeg ikke kommet ud af sengen i går, men var blevet hjemme.

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *