fbpx

Min historie

Min hjertehistorie

Min hjertehistorie

Her er hele min hjertehistorie. Den er fyldig og der er mange ting at holde styr på. Alligevel har jeg kortet den ned til et minimum. Hvis du vil have uddybet noget eller det hele er du velkommen til at kontakte mig eller booke mig til et foredrag.

Jeg synes det er vigtigt at du har mulighed for at læse hele min historie. På den måde får du et bedre indblik i nogle af de ting, som jeg skriver og holder foredrag om.

Min barndom

I 1990 med blev jeg født med en VSD, ventrikel septum defekt. Det betyder, at der var et hul i min skillevæg der deler de to hjertekamre. Lige siden det blev opdaget, har jeg været i tæt kontakt med sygehuse, især OUHs hjerteafdeling og Skejby Sygehus B2 (det nuværende HSA1).

Indtil min hjertetransplantation i 2001, har jeg haft to pacemakere og fået stød på hjertet en enkelt gang. Jeg har altid taget medicin, og skal blive ved med dette, resten af mit liv.

I 2015 fik jeg symptomer på og konstateret en aortastenose – en forkalkning af én af de store blodårer i hjertet. Behandlingen var at jeg, som verdens første hjertetransplanterede, fik indsat en TAVI-hjerteklap.

D. 27. december 2017 fik jeg et hjertestop tidligt om morgenen. Jeg var heldig at min far bemærkede at jeg rallede og hev efter vejret, fandt mig og gav mig hjertemassage. Nu, i slutningen af året 2018, har jeg stadig bivirkninger i form af træthed og jeg tager en ekstra blodfortyndende pille.

Overordnet set har jeg det godt. Selvom jeg kæmper meget med at skulle acceptere at jeg ikke kan alle de ting jeg gerne vil pga. træthed, så har jeg et rimelig normalt liv: Jeg har et arbejde, en kæreste, fantastiske veninder og en dejlige familie. Ved siden af kan jeg træne, have mit eget firma og nyde livet, som jeg gerne vil det.

Leave a Reply