Ofte stillede spørgsmål om organdonation

Der er mange spørgsmål omkring organdonation. De ofte stillede spørgsmål om organdonation (både dem jeg selv har fået og dem jeg oplever går igen på flere fora) har jeg samlet her:

Ofte stillede spørgsmål om organdonation

Hvem kan blive organdoner?

I Danmark kan alle i princippet blive organdoner. I 2017 var 29 % af donorene over 70 år.
Du kan også være syg og stadig donere et organ. Det handler hverken om din sygdom eller din alder, men om organet er sundt og raskt. Er det det, kan du donere.

Kan jeg vælge, hvad jeg vil donere?

Ja. Når du tilmelder dig, som organdoner kan du selv vælge, hvad du vil donere. Her kan du også vælge om din familie skal give samtykke til organdonation, før det sker.

Hvor kan jeg blive organdoner?

Det kan du på sundhed.dk
Du kan også udfylde et organdonerkort, som du kan have i din pung. Du finder kortet hos din læge eller du kan bestille det på nettet. Du skal dog være opmærksom på, at dine svar ikke er registreret noget sted, medmindre du selv gør det!

Kan jeg donere et organ, mens jeg stadig lever?

Du kan donere én nyre, mens du lever. Du kan donere nyren til en du kender eller donere den anonymt.
En forælder til et barn kan få udtaget et stykke af sin lever og donere den til barnet. Det er sket flere gange her i Danmark, med succes.

Hvordan kan jeg være sikker på at jeg er HELT død, når lægerne tager mine organer?

Før lægerne erklærer en hjernedød, foretager de en såkaldt hjernedødsundersøgelse. Her undersøger lægerne smerte-, hoste, blinke- og vejrtrækningsrefleksen hos patienten. Det er refleksser som vi ikke kan undertrykke, når vi er i live.
Undersøgelsen bliver udført to gange med minimum en times mellemrum. Det er to læger der står for undersøgelsen.
Hvis lægerne ikke ser nogen reaktion når de forskellige reflekser bliver testet, er hjernen død. Den vil ikke kunne ‘vågne op’ igen og patienten vil ikke kunne vende tilbage til livet.
En eller flere pårørende må gerne deltage i undersøgelsen.

Må min familie tage beslutningen for mig?

Hvis du ikke selv har taget stilling til organdonation, så bliver din familie spurgt, om lægerne må bruge dine organer, hvis du er hjernedød.
Har du i forvejen taget stilling til organdonation, så kan du skrive på sundhed.dk, at du ønsker din families samtykke før organerne bliver transplanteret. På den måde skal hospitalet spørge din familie før de eventuelt bruger dine organer.
Du kan også vælge at din familie ikke skal spørges før dine organer bliver taget – hvis du vel at mærke HAR taget stilling. Gør du det, har din familie ikke noget at sige og kan ikke ændre din beslutning.

Hvordan kan jeg tale med min familie om organdonation?

Der er desværre ikke ét svar på dette spørgsmål. Min personlige anbefaling er, at I taler om det på en solskinsdag. Både i bogstavelig, men også i overført betydning: En dag, hvor I er glade og afslappede og har det godt med at tale om tunge emner, som organdonation.
Det er op til dig om du har taget en beslutning om organdonation, eller om du vil have din familie til at tage beslutningen for dig, hvis det skulle blive aktuelt. Det vigtige er at I får talt om det, så I kender hinandens holdninger og kan imødekomme hinandens ønsker, hvis ulykken en dag er ude.

Har du flere spørgsmål til organdonation? Skriv dem i kommentaren, så tager jeg dem med i min liste over oftest stillede spørgsmål om organdonation.

Du kan også læse mere om organdonation på Dansk Center For Organdonation