Gennem min praktik herinde i Hjerteforeningen, er jeg på to uger blevet overbevist om at det er det her jeg skal: Jeg skal sidde i en kommunikationsafdeling og blandt andet skrive artikler til medlemsblade/hjemmesider (det er det jeg har prøvet indtil nu i min praktik, og det er stadig spændende og sjovt). Jeg glæder mig til at prøve kræfter med nogle andre opgaver også, men lige nu hygger jeg mig med at skriver artikler og undersøge fakta, før jeg skal skrive en artikel. Jeg kan tydeligt mærke at jeg har lang vej igen i forhold til mine kolleger, men det er helt fint. De er hjælpsomme og kommer med gode råd og inputs og jeg føler jeg lærer noget. Jeg håber de har samme indtryk!
Min træthed skifter lidt fra dag til dag. Det meste af sidste uge var jeg træt efter Familiekursus hele weekenden og personaleseminar mandag og tirsdag. Heldigvis måtte jeg gå tidligt onsdag, så jeg kunne komme hjem og slappe af. Det resulterede i en tiltrængt lur på en time. Jeg kunne sagtens have taget en time mere, men jeg skulle lave mad. Også gik jeg tidligt i seng.
Min chef spurgte i sidste uge om vi måske skal snakke arbejdstider og om det måske skal være lidt mere fleksibelt. Lige nu synes jeg egentlig det fungerer fint, men snakken er måske god nok at have.
Så alt i alt, jeg er glad for at være her og jeg tror det bliver tre virkelig gode måneder jeg går ind i 🙂
No Comments