fbpx
Uncategorized

En fabelagtig tur til Venedig

8. oktober 2016

dsc_1273

I dag, lørdag, har jeg haft en helt fantastisk tur til Venedig. Turen bød både på en massa gang, sejltur på kanalerne, Rialtobroen, Markuspladsen, et kig op i et tårn, klokkeklang og dårlig pizza. Og ikke mindst godt selskab!

dsc_1299

Klokkerne ringede pludselig, mens vi var i klokkentårnet på Piazza San Marco. Det er 2. gang det er sket for mig.

Da vi sejlede i gondol var to af pigerne mere optagede af at tage billeder end at nyde turen. Det er sjovt at se, at det at stille/sætte sig an og smile ‘rigtigt’ til kameraet, så man ser bedst muligt ud på ALLE billeder – det er universelt. Det er de samme smil jeg så på e to piger, som jeg har set på danske piger, som skal stille sig an til et billede. Jeg morede mig stille over det, mens jeg kiggede lidt rundt – og selv tog billeder. Det skal da foreviges, at vi har sejlet på nogle kanaler, som muligvis snart oversvømmer resten af Venedig.

Derudover gik Leila og jeg rundt og ledte efter den helt rigtige maske. I Venedig er de kendt for at lave masker, og jeg har i MANGE år ønsket mig en. Jeg måtte ikke købe en for min mor, sidst vi var i Rom – for jeg skulle da have den fra Venedig, hvor de stammer fra. Da hun sagde det for nogle år siden var jeg træt af hendes kommentar. I dag er jeg glad for den, for nu har jeg en ægte venetiansk maske, fra selve Venedig.
Jeg købte to masker – nu skulle jeg fandme have én! Og de er virkelig flotte. De er pakket ned i en masse papir og jeg tør faktisk ikke at pakke dem ud, før jeg kommer hjem. Så et billede må vente.

img_20161008_174420

Dagen sluttede af med en tur i supermarkedet for at købe aftensmad (fik noget kyllinglevepate – #nammenamme) også en samtale med min kære mormor og søde mor. Det er altså rart liiige at kunne ringe hjem, høre hvordan det går derhjemme og høre det danske sprog. Det savner jeg faktisk lidt hernede i Venedig.

dsc_1294

Udsigten fra tårnet ved siden af Basilica San Marco

dsc_1291

Jeg fik ‘lov’ til at gå ind i én kirke, mens vi var i Venedig. Jeg ville gerne have været inde i Basilica san Marco også, men der var meterlang kø, og det gad jeg ikke at vente på. Desuden var jeg ved at være sulten, også må Gud, Jesus, Maria og alle de andre altså pænt vente på, at jeg har fået mad.
Desværre var det kun to af de andre piger, som ville med i kirke. Så jeg har slet ikke været inde i nok kirker i Venedig (eller i Firenze for den sags skyld). Men jeg er her jo tre uger mere, så jeg har rigelig af tid, til at indhente det.

dsc_1276

Jeg undskylder det dårlige billede, men jeg var nødt til at tage et billede af Jesus med mavemuskler. Det synes jeg ikke jeg har set før, og jeg synes det var sjovt. Ingen af pigerne delte morskaben med mig ..

    Leave a Reply