Torsdag til søndag uge 42 var jeg i Finland sammen med fem andre fra den danske GUCH-forening. Finlands GUCH-gruppe havde taget initiativ til at arrangere en nordisk konference for GUCHmedlemmer. Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark var repræsenteret, og vi var i alt 26 mennesker samlet på et hotel ude i skoven, en halv times kørsel fra Helsinki.
Hver anden sommer afholder de europæiske lande en GUCH-konference. Helt europæisk er den dog ikke, da Rusland også deltager. Denne nordiske konference skal være en pendant til den europæiske, så vi GUCH-folk i Norden på denne måde, har noget hvert år, sammen med andre lande.
Vi fløj fra Kastrup lufthavn, i torsdags. De fleste kendte hinanden i forvejen, hvor jeg ‘kun’ kendte de fire som jeg rejste med.
Vi ankom til Helsinki kl. 14. og blev hentet og kørt til hotellet. Allerede på vej til hotellet så vi op til flere søer, klippeformationer og grusgrave. Den by vi nåede at se på turen mod hotellet, mindede om en krydsning mellem Kbh og Østberlin i DDR-tiden. Umiddelbart ikke videre interessant, men naturen var smuk og storslået.
Fredag mødtes vi alle til morgenmad og efterfølgende foredrag om hjertesygdomme ved en hjertelæge fra Finland. Personligt havde jeg ikke det store udbytte af dette foredrag. Han lagde meget vægt på hvad det vil sige at være hjertesyg, og forklare de enkelte hjertesygdomme. Selvom det var interessant, kunne jeg ikke sætte mig ind i det på samme måde som de andre tilstedeværende, da jeg jo har fået nyt hjerte.
Vi snakkede også graviditet, og så et diagram over hvor mange fuldendte graviditeter Finlands hjertesyge kvinder har gennemført. Vi snakkede om, at Finland er mere begrænsende overfor kvinder som vil have børn end f.eks. Danmark. I Finland fraråder de i nogle tilfælde at kvinder skal have børn: Der er for stor risiko for både barn og mor, og for at barnet får en hjertesygdom. Mit indtryk er, at herhjemme gør lægerne opmærksom på, hvilke konsekvenser en graviditet kan have på mor og barn, men det er (vist nok) sjældent at de direkte fraråder det.
Om eftermiddagen stod programmet på hike i det finske landskab. Det viste sig at vi istedet skulle prøve kræfter med stavgang også kaldet “demens-gang” i Finland. Vores ‘leder’ (en af de personer der var med til at arrangere det hele) Hippo, forklarede hvordan vi skulle gøre, og hvorfor det var bedre end almindelig gang: Når man få armene med, øges pulsen, og man får en bedre konditionstræning end ved almindelig gang.
Hotellet lå i en skov, så vi fik gået en kilomet, og det så ud som om alle fik styr på stavgangen til sidst. Jeg ved ikke med andre, men jeg kunne godt mærke at min puls steg lidt ved hjælp af stavene. Stavgangen endte med en tur i bladene, bladekamp og bladekastning i en skøn forening af alle tilstedeværende nationer.
Om aftenen spise vi aftensmad. Bagefter gik Maja, AK og jeg ned i træningscentret og fik sved på panden. En masse !! Men det var fedt. Maja og jeg fik presset hinanden, så det var rigtig godt. Derefter tog vi ned og svømmede i poolen (indendørs vel at mærke!) efterfulgt af en tur i sauna. Rantasauna (sauna ved søen) var først planlagt til dagen efter.
Lørdag startede igen med morgenmad, også efterfulgt af et foredrag. Denne gang handlede det om kost, ernæring og sport/motion, så her var jeg mere hjemme og mere på banen. Vi snakkede om hvilke undskyldninger der er for ikke at dyrke nok motion og hvordan man kommer dem til livs. Selvom Hippo, som holdt foredraget, lagde vægt på at vi som hjertepatienter skulle presse os selv ligesom alle andre, synes jeg det skinnede meget igennem, at hjertepatienter ikke kan ligeså meget som ‘raske’ personer, hvilket jeg synes var virkelig ærgeligt. Ligesom alle andre som ikke er hjertesyge, findes der forskellige kategorier af hjertesyge, og alle har hvert sit niveau.
Efter foredraget tog sveskerne, nordmanden og fem af os danskere, ind til Helsinki. Som sagt mindre byen om et kryds mellem Kbh og Østberlin, og jeg synes egentlig ikke der var så meget at se på. Men vi har været der, og vi har set Klippekirken (en kirken bygget inde i en klippe) og Storkirken. Sidstnævnte dog kun udenpå, da der var to bryllupper da vi var der. Også var vi i en masse souvinersshops. Finland er Mumitroldenes hjemland, så vi skulle have Mumitrolde med hjem! Det paradoksale var, at vi først fandt dem vi ville have, i lufthavnen da vi skulle hjem.
Om aftenen var det meningen, at vi skulle have været i rantasauna. Først med en tur i søen, derefter en tur i Sauna. Desværre var der problemer med teknikken, så det kunne ikke lade sig gøre. AK og Susanne fra DK var pissemodige og gik i søen alligevel! Og styrede ind under bruseren bagefter. Men de var seje og det var fedt at de gjorde det! Mens de havde gang i noget meget koldt vand (der var is på badebroen og vejen, så det var koldt!) gik Maja og jeg i træningscentret, for derefter at gå i seng. De fleste af de deltagende blev nede ved søen i et fællesrum der var til saunaen, og det lød til at have været en rigtig god aften! Men både Maja og jeg var virkelig trætte, og da jeg vågnede søndag og stadig var træt, var jeg glad for at vi bare var blevet på værelset og havde hygget og snakket.
Søndag gik turen hjem igen. Vi fulgtes med islændingene og nordmanden til lufthavnen, og fulgtes rundt til shopping med nordmanden. VI fandt en masse mumiting i lufthavnen, og jeg har fået to kopper, to glas og to tefiltre med Mumi og Snørkfrøken med hjem. Ja, mit liv er blevet bedre af det!
Alt i alt har det været en rigtig god tur! Selvom det gik en smule trægt med at komme til at snakke med hinanden, men da vi endelig kom igang synes jeg det gik rigtig godt. Det var dejligt at være i et forum hvor folk har forståelse for ens situation, og et sted hvor man kan udveksle erfaringer.
Mit størtste chok/øjenåbner i løbet af de fire dage vi var afsted var, at man betaler for at komme på hospitalet i både Sverige, Norge, Finland og Island. Selvom det ikke er et særlig stort beløb, så skal der betales. Derudover skal man betale for ambulancekørsel på Island. Det er billigere at få en fartbøde, så mange vælger at kører for stærkt istedet for at betale for en ambulance. Jeg sad og gjorde meget store øjne til dette, og det samme gjorde de da vi fra DK fortalte, at alt der har med sygehus at gøre er gratis herhjemme.
No Comments