fbpx
Explore

Hjertefejl

foredrag Hjertefejl hjertetransplanteret Motion

Foredrag om motion, som medicin

9. august 2019
Motion som medicin

Billede af Sine Fiig

Du kan bruge motion, som medicin – uanset om du er hjertesyg eller er rask.

Hvordan du kan gøre det (og måske især, hvordan du kan gøre det, hvis du har begrænset energi og kræfter), det vil jeg fortælle mere om tirsdag d. 3. september i Sats Svendborg.

Foredraget vil tage udgangspunkt i min egen situation, egne og mine medpatienters erfaringer og de store forskelle der er på de ting vi kan og ikke kan – men at vi alligevel gør det! Og at du kan gøre det samme.

Pris

20 ,- for medlemmer af SATS
40 ,- for ikke-medlemmer af SATS

Der er ingen tilmelding.

Hjertefejl

Graviditet og hjertefejl – kan de to ting forenes?

3. marts 2019

Indlægget er baseret på en weekend vi havde i GUCH om emnet graviditet og hjertefejl. Jeg er ikke selv læge og beskriver kun, hvad jeg fik at vide på den weekend. Er du i tvivl, så snak med din egen læge!

graviditet og hjertefejl

Det korte svar er (som oftest): JA! De fleste kvinder kan gennemføre en graviditet med en hjertefejl.

Det lidt længere svar er, at alle skal opsøge deres hjertelæge før de begynder at lave børn. Du skal have lavet forskellige tests for at se, om din krop kan holde til at være gravid.
Er du selv kroniker af den ene eller anden art, kommer det nok ikke bag på dig.

Tidligere mente lægerne, at en graviditet ville være for hård for en hjertesyg kvindekrop og derfor frarådede lægerne det fuldstændig. I dag har forskningen vist nogle andre ting, som viser at det kan lade sig gøre – muligvis under skarp observation fra sygehuset, men det kan lade sig gøre!

Giver du din sygdom videre?

Et stort spørgsmål der melder sig når snakken falder på graviditet og hjertesygdom (og sikkert alle former for sygdom) er, om jeg giver min sygdom videre til mit kommende barn. Det varrierer. I mit eget tilfælde er der ca. 2 % risiko for, at jeg giver min sygdom videre til et barn, hvis jeg finder en rask mand. Finder jeg en syg mand, øges risikoen til 4 %. Om du har de samme odds, det ved jeg ikke. Der skal du snakke med din læge.

Og så kommer der et nyt spørgsmål: Er det okay, hvis dit barn bliver sygt?
Dét spørgsmål er måske mere relevant for dig og din partner at tænke over. For én ting er, om barnet får en god behandling af sygehusvæsenet. Noget andet er, om I vil kunne holde til at få et sygt barn.

Når jeg taler med andre GUCH’ere, så er holdningen at vi har fået en god behandling – en behandling, som kun er blevet bedre og derfor vil vores egne børn få det endnu bedre end vi har haft det. Ofte joker vi med, at skal man partout være syg, så skal man være hjertesyg. Eller have kræft. Der er behandlingen nemlig så langt fremme, at den syge kan få et godt liv, på trods af sygdom.

Men når det kommer til om vi selv kan holde til at få et sygt børn, så er meningerne delte. Nogle føler sig så raske og er ikke påvirkede af deres sygdom, at de sagtens vil kunne varetage det. Andre mener det vil være endnu mere stressende at få et sygt barn – og så også at skulle passe på sig selv samtidig.

gravid hjertefejl

Jeg kender flere, som er hjertesyge og er blevet forældre

I GUCH har jeg lært to af kende, som har børn, samtidig med at de selv har en hjertefejl. Den ene er en kvinde, den anden er en mand. Selvom jeg kan se at de har nogle udfordringer ved at være forældre (de skal blandt andet sove efter arbejde, for at kunne være med når børnene kommer hjem), så lykkes det dem.

Jeg kender også en kvinde, som er blevet gravid mens jeg har kendt hende. Hun har en kunstig hjerteklap og har fået en smuk lille datter. Jeg kender ikke hendes forløb, men så vidt jeg ved så er det gået rigtig godt.

Så det kan altså sagtens lade sig gøre, at være hjertesyg og gennemføre en graviditet.

Min egen situation

Jeg ved med mig selv at jeg ikke skal være gravid. Den kraftanstrengelse det er at føde, det tror jeg ikke på at jeg kan holde til. I hvert fald ikke så jeg kan være der for barnet lige bagefter, som en mor skal. Så tanken om graviditet er droppet.

Men hvad så med adoption eller en rugemor?

Pas. Lige nu synes det er hårdt nok at leve mit daglige liv uden børn. Så et liv MED børn, hvor jeg ikke vil kunne tage de pauser jeg har brug for i løbet af en dag, det er uoverskueligt lige nu. Jeg passer nogle gange min bedste venindes lille søn (han er 2½) og selvom jeg nyder at være sammen med ham, så er jeg smadret når han er lagt i seng eller jeg er på vej hjem.

Så lige nu prøver jeg at se de positive sider ved ikke at få børn og jeg forbeder mig på ikke at skulle have nogen. For en som mig, som altid godt har ville have børn, er det svært. Men inderst inde ved jeg, at min energi ikke holder til at have børn. Så jeg må være den seje onkel, som altid har slik, kage, kram og gaver til mine veninders børn.

Vil du vide mere om graviditet og hjertefejl?

Lægehåndbogen har skrevet en artikell om emnet her: Graviditet og hjertesygdom (fra 2015)

Hjerteforeningen igangsatte i 2016 et projekt for at finde mere viden om gravidtet og fødsler hos hjertesyge kvinder. Resultaterne forventes at komme i juni 2019.
Du kan se formålsbeskrivelsen her: Konsekvenser af graviditet og fødsel blandt kvinder med medfødte hjertefejl