For en lille måneds tid siden (tænk at der allerede er gået så lang tid!!) var jeg til Eurohearts konference i Schweiz. Her mødte jeg en mand ved navn Paul. Han har også medfødt hjertefejl, men løber. Marathons. Og er vist nok igang med at træne til en halv og hel ironman. Han er ældre end mig, større på alle leder og kanter, hjertesyg .. men løber .. og gennemfører ..
Vi var en ude at gå en aftentur hvor jeg faldt i snak med ham, og vi begyndte at tale om løb. Jeg var ærlig og sagde at jeg ikke havde lavet en skid i over en måned nu pga en operation, og jeg derfor ikke måtte. At jeg sagtens kunne lave rygøvelser/yoga og gåture, det er ren dovenskab. Hvilket jeg indrømmede!
Jeg fortalte også om det væddemål jeg har med min far: vi skal løbe 10 km i slutningen af oktober. Og ærlig talt? Jeg tvivler meget på at det kommer til at ske. Men jeg er igang med min træning, og jeg har tænkt mig at give den en skalle! Især her i ferien så jeg kan oparbejde en form og en rutine før studeistart.
Nå, men ham Paul. Jeg har åbenbart fået nogle tanker igang hos ham og rørt ham på en måde jeg ikke vidste jeg havde. Han har i hvert fald skrevet et virkelig flot blog-indlæg om mig på hans egen blog. Han beskriver at vi løbere (som ovenikøbet er hjertesyge) har et særligt bånd. Og han skriver at jeg nok skal gennemføre det løb! Ikke nødvendigvis på en hurtig tid. Men han er sikker på jeg kommer til at gennemføre det.
Indlægget rørte også mig. Mest fordi jeg slet ikke var klar over at jeg havde inspireret ham på nogen måde.
Læs her hvad Paul selv skriver!
Selve konferencen skal jeg nok skrive om i løbet af den kommende uge! Op til flere indlæg 🙂
No Comments