Okay, august er godt igang og jeg har allerede oplevet én af de ting jeg har glædet mig til i denne måned: Nemlig at være i Neymünster med min farmor og faster.
Heldigvis er måneden (næsten) kun lige begyndt. Så jeg kan stadig glæde mig til:
- Min lille nevø skal døbes – og jeg har fået den ære at stå fadder for den lille purk ❤️
- Endnu en uges ferie
- Familieweekend, sidste weekend i august. Mine forældre og jeg skal både til Queen Machine koncert i Odense og til tarteletfestival på Frederiksø i Svendborg. Det bliver awesome!
- #augustforkvinder – et initiativ, som Minds of the 21 century står bag, hvor mange kvinder hver viser et bestemt billede af deres liv. Indtil videre har vi set bud på kvindenetværk, hobbies, vores rollemodeller og vores morgener
- Jeg skal se min gamle studieveninde og hendes nye lejlighed i Slagelse ❤️
- Nyde kaffe af mit mågestel (min samling blev udvidet til min fødselsdag – og jeg er tosset med det!)
- Saunagus med en veninde
- Løvernes Konge i biografen med min far
August bliver god. Der er slet ikke ligeså meget (planlagt) run på, som der før har været. Og det er rart. Det giver mig tid til at slappe af og se mine veninder.
No Comments