I fredags var jeg nede og træne for første gang siden mit hjertetstop i december. Havde meldt mig til et core-hold og glædede mig meget til at prøve det af.
Det hele gik heldigvis godt. Faktisk så godt at jeg græd af lettelse, da vi var færdige. Heldigvis var min far med og jeg kendte træneren, så jeg fik kram efter timen og store smil. Jeg kunne sagtens følge med de andre og havde ikke brug for pauser. Min styrke er ligeså god, som den altid har været og min balance er heldigvis ikke helt væk. Så nu har jeg mod på mere træning, når det ellers passer ind i min kalender 🙂
No Comments