Forleden læste jeg dette indlæg, om min medicin. Jeg skrev indlægget i 2015 – og meget er sket siden. Derfor vil jeg gerne vise dig, hvordan min medicin anno 2019 ser ud.
Den største forskel er mængden. Jeg tager væsentlig mere medicin (dvs flere piller) end jeg gjorde for fire år siden. Det skyldes, blandt andet, mit hjertestop, men også mine hjertekramper, som fluks kommer tilbage, hvis ikke jeg tager mine piller.
En oversigt over mine præperater kunne lyder sådan her: Prograf (mod afstødning af hjertet), myfenax (mod afstødning af hjertet), felodopin (for blodtrykket og hjertekramper), imdur (for hjertekramper), odrik (mod forhøjet blodtryk), hjertemagnyl (blodfortyndende), metropololsuccinat (mod forhøjet blodtryk og hjertekramper), brillique (blodfortyndende), pravastatin (mod for højt kolesterol) og certican (mod afstødning af hjertet).
… og ja, jeg skulle google cirka halvdlen af præperaterne for at være sikker på, hvad de gjorde godt for. Jeg får nemlig så meget (og har meget få bivirkninger) at jeg bare tager pillerne. Færdig, bum. Selvom jeg har en ide om, hvad pillerne gør godt for, så er det ikke mit fokus – de skal bare tages!
Denne medicin kan jeg ikke fungere uden
Okay, jeg ville ikke kunne fungere uden noget af min medicin. Men det er især felodopin og metropololsuccinat. Jeg kan mærke, hvis jeg ikke har taget dem. Og jeg kan mærke det hurtigt: Pillerne skal helst tages med 12-13 timers mellemrum. Tager jeg dem med 14 timers mellemrum, så får jeg ondt i hjertet. Det er som om en hånd krammer mit hjerte, stødvis, og det er rigtig ubehageligt.
Derfor er jeg blevet meget nøjagtig med min medicin. Selvom jeg altid har været god til at tage min medicin, så har jeg aldrig taget den på helt fastlagte tidspunkter. Det gør jeg nu!
Medicinen ryger ned kl. 7 om morgenen og kl. 8 om aftenen. I weekenden får jeg dem ikke altid taget kl. 7. I stedet er det noget af det første jeg gør, når jeg stå op: Tager min medicin med et stort glas vand!
No Comments