fbpx
Explore

Uncategorized

Uncategorized

Det glæder jeg mig til i november

1. november 2019

For nogle er november sådan en måned der skal overståes: Den er mørk, det bliver koldt, det er næsten jul med ikke alligevel, der er længe til vi rigtig kan hygge igennem og lignende.

Sådan kan jeg nu også godt have det. Men for det meste synes jeg at præ-julen er oplagt til at sidde indenfor, hygge med lidt te og kaffe, se nogle serier og putte sig i en dyne… Og åbenbart også nogle andre ting for mit vedkommende:

  • Min veninde flytter – og jeg skal passe hendes unger. Dét glæder jeg mig til!
  • Bestyrelsen i GUCH har et fysisk møde i midten af november – og jeg glæder mig til at se min bestyrelse fysisk igen
  • Jeg har hele TO julefrokoster i denne måned: én med mit arbejde og én min min veninde og hendes veninder. Og jeg glæder mig HELT VILDT til dem begge to!

I november måned skal jeg også:

  • Nyde at jeg har en kæmpe stor seng – helt for mig selv! Det er altså en fornøjelse at gå i seng hver aften og vide, at den er min!
  • I biffen og se Maleficent og Den Lille Afskyelige Snemand
  • Se Greys Anatomy sæson 15 på Viaplay
  • Have en virkelig smuk og glitrende kjole på til julefrokost
  • Høre Ludovico Einaudi. Blev præsenteret for mig via Instagram – og det er virkelig noget smukt og behagelig musik. Så det skal jeg lytte meget til!
  • Købe en ny julesweater – det er efterhånden en tradition at jeg skal have en julesweater. Hvilken det bliver, viser jeg på min Instagram når jeg får den (men den er fed og er fra Harry Potter-universet)
  • Nusse min venindes hund
Envii

Den glitrende kjole jeg skal have på til julefrokost i år.

Sød lille vapper

Mig til fredagsbag på mit arbejde. Gad vide om brillerne også bliver hevet frem til julefrokosten?

Uncategorized

6 grunde til at være organdoner

20. september 2019

Organdonation

Går du med tanker om at melde dig, som organdoner men er du i tvivl om det? Så kan du se 10 gode grunde til at være organdoner lige her:

  1. Du kan redde op til 7 menneskers liv, hvis du er erklæret hjernedød og er registreret doner.
  2. Du kan donere lige de organer du har lyst til. Betyder dit hjerte meget for dig, så lader du være med at donere det videre. Omvendt, kan du også sagtens donere det hele
  3. Du kan donere langt mere end ‘bare’ hjerte, lunger, nyrer, lever, tarme og bugspytkirtel. Du kan også donere hornhinder, hud, mellemøret, knogler, årer og led.
  4. Det er lige meget, hvor gammel du er og om du tager medicin. Har du meldt dig, som organdoner skal lægerne nok tage stilling til, om dine organer kan bruges eller ej.
  5. Når du selv har taget stilling til organdonation, så skal din familie ikke tage stilling til et svært emne, mens de sørger.
  6. Men du kan også gøre sådan at din familie bliver taget med på råd, uanset hvad. Det afhænger af, hvor du sætter krydset på tilmeldingsblanketten
Uncategorized

Det glæder jeg mig til i juli

2. juli 2019

Indtil for en uge siden havde jeg en masse planer for juli måned… I dag? Ikke lige så mange. Jeg fik fjernet min blindtarm torsdag nat og skal nu tage det stille og roligt de næste to ugers tid. Alligevel er der to (måske flere) ting jeg især glæder mig til at lave her i juli måned:

  • Min bedste veninde og jeg skal se Prinsen af Egypten i Operaen!
    Jeg så den sammen med min mormor og mor i Fredericia teater – og det var mageløst! Produktionen er lavet lidt anderledes nu og jeg glæder mig helt vildt til at skulle afsted! Og jeg håber at mine mavesmerter er væk og jeg kan holde ud at være afsted hele dagen.
  • Min mormor bliver 85 og hun skal selvfølgelig fejres. Jeg er ikke med til familiefødselsdagen (pga. ovenstående punkt), men jeg er med til morgenbord på hendes rigtige fødselsdag. Nu skal jeg bare have fundet en gave…
  • Jeg har selv fødselsdag. Jeg håber at få nogen planer. Gerne med mine forældre og nogle veninder. Men lige nu står dagen på arbejde og afslapning. Og det er i grunden også en rar måde at blive 29 år på
Uncategorized

Det glæder jeg mig til i maj

30. april 2019

Der ligger en skov, ikke så langt fra hvor jeg bor. Forhåbentlig får jeg tid til at gå i den i løbet af maj

April måned endte med at være proppet. Heldigvis med alt muligt godt!

Som det ser ud lige nu, så er maj mere overskuelig. Selvom mange af mine weekender kommer til at gå med GUCHarbejde, så har jeg en del mere fritid i løbet af måneden. Og dét er altså godt!

I maj måned glæder jeg mig til…:

  • Min veninde skal føde og jeg regner med at skulle se den lille dreng ikke længe, efter fødslen efter fødslen ❤️
  • Tre weekender med GUCHarbejde. Vi har en motionsweekend, et repræsentantskabsmøde og et bestyrelsesseminar. Det hele skal nok blive rigtig godt! Det bliver i hvert fald skønt at se nogle af mine venner fra foreningen
  • Jeg skal nogle dage til Esbjerg og hjælpe min veninde med at pakke – og se hendes to søde børn!
  • Jeg har en lille uges ferie
  • Game of Thrones ruller over skærmen hver mandag aften hos mig. Jeg ser serien sammen med min veninde og vi laver mad sammen. Det er så mega hyggeligt og jeg glæder mig til at se de sidste tre afsnit – og lave god og lækker mad sammen med Anja-musen
  • Jeg skal se Endgame med to af mine veninder! Og jeg kan næsten ikke vente til Marvels sidste kapitel om Avengers
  • I løbet af maj skal jeg arbejde videre med min virksomhed. Jeg har sat mig nogle mål, som jeg skal have taget hul på i denne måned. Og jeg glæder mig!

Tja, lige nu er der ikke så meget på tapetet. Men det er også rigtig rart.

Carbonara sammen med min veninde Anja

Endelig har jeg taget hul på min Business Planner. Et værktøj, som kan hjælpe mig videre med min virksomhed

Forhåbentlig skal jeg drikke en masse kaffe, vin og lignende med gode mennesker i løbet af maj

Uncategorized

Det glæder jeg mig til i april

3. april 2019

Marts måned var hård. God, men hård! Jeg flyttede, var i Schweiz og havde veninderaftaler fordelt jævnt over hele måneden. Oven i det, så kom jeg, spontant, men på et iværksætterkursus. Selvom det var mega spændende og jeg er glad for at deltage, så trækker det tænder ud…

Min plan var at april skulle blive bedre. Og det bliver den overordnet set også. Men lige pludselig, så hober de gode ting sig op og det ender med der sker en hel masse i denne måned alligevel.

Fællesnævneren er gode mennesker. Jeg har en masse planer om at se de fleste af mine veninder, spise god mad og skulle i biografen med dem. Og jeg glæder mig!
Noget af det jeg glæder mig mest til er:

  • At skulle vise min nye, skønne lejlighed til mine veninder og min venindes forældre. Fire af mine bedste veninder kommer på besøg i lejligheden – og jeg glæder mig!
  • Påskefrokost med to af mine veninder. Vi forsøger at holde en påskefrokost hvert år, og i år lægger jeg hus til.
  • Nye briller. Mine nuværende briller er gået i stykker (den ene næsepude er knækket og fordi det er aluminium, så kan den ikke fikses). Selvom det ikke er noget jeg gider at bruge penge på lige nu, så glæder jeg mig lidt til at skulle have nye briller. Jeg har kig på et stel og jeg skal ned og prøve dem igen!
  • Min fars fødselsdag. Han fylder år lige om lidt og min mor og jeg har købt en virkelig god gave til ham. Jeg glæder mig virkelig til han får den!
  • Biograftur med mine to veninder. Vi skal se Captain Marvel og Avengers – Infinity War. Jeg glæder mig især til den sidste! Og så skal jeg se om jeg kan nå at se resten af MCUfilmene inden vi skal se Captain Marvel d. 12.
  • Hvidvin på min altan. Jeg begynder stille og roligt at finde ud af, hvad jeg vil have på min altan. Selvom jeg skal have det købt først, så tror jeg snart den begynder at tage form. Og så skal jeg ellers sidde og drikke hvidvin (sammen med mine veninder og mor!) hele foråret og sommeren igennem
  • Min lejlighed bliver færdig. I den første uge af april kommer min far og sætter de sidste ting op i min lejlighed. Jeg skal forhåbentlig også i IKEA og købe de sidste ting (blandt andet gardiner). Så det kan blive et rigtigt hjem og jeg kan nyde at være her, endnu mere
Uncategorized

Fordelen ved fleksjob

26. februar 2019

I april 2018 fik jeg tilkendt fleksjob. I juli samme år, blev jeg fastansat i kommunen. 16 timer om ugen. Det har givet mig et kæmpe glæde at have et arbejde at stå op til! Ja, faktisk synes jeg næsten kun der er fordele ved at have fleksjob. Fx er jeg glad for at:

  • Have noget at stå op til hver dag. Det betyder vanvittig meget for mig at have noget at lave de fleste af ugens dage. Jeg kan have svært ved at tage mig sammen til noget, hvis ikke jeg har noget bestemt at stå op til. Og her hjælper mit arbejde mig rigtig meget!
  • Kunne bruge min uddannelse og mine kompetencer til at sprede budskabet om Fremtidens Havn og Fremtidsfabrikkerne
  • Have skønne, glade dejlige kolleger, som jeg både kan arbejde, sparre og blive klogere sammen med, men også kan grine og joke med
  • Kunne bidrage til samfundet – også selvom jeg er syg og kan arbejde færre timer end mange andre

Generelt føler jeg mig værdsat på mit arbejde. Ikke kun pga min person, men også pga min faglige kunnen. Og dét er pisse fedt og gør mig meget glad ☺️

CPAP-maskine Uncategorized

Første måned med CPAP – sådan går det

10. februar 2019

Før jeg fik min CPAP har mange, der har maskinen sagt, at de ikke kan undvære den. “Ja, ja, den er god med dig” tænkte jeg. Men sandheden er, at jeg heller ikke kan undvære den – og jeg har kun haft apparatet i en lille måned.

Jeg kan endnu ikke sove 8 timer hver nat med den. Det er lykkedes mig 2 gange – og sikke en velsignelse det har været! Alle gange er jeg nærmest sprunget ud af sengen, har danset ud på badeværelset, synget i badet og hoppet til busstoppestedet. Alle mine kolleger har fået et stort smil, smalltalk, jokes og kække bemærkninger – simpelthen fordi jeg har overskud.

CPAPen var god, allerede efter første gang

Den første nat, sov jeg med den tre timer. “Det var ikke meget” tænkte jeg, da jeg stod op. Men wow, sikke en energi jeg havde!

Det var onsdag, så jeg havde fri. Alligevel skulle jeg ned på mit arbejde, fordi jeg skulle snakke med nogle af iværksætterne. Selv efter fire timers snak, brainstorm og arbejde var jeg frisk. Bevares, jeg kunne da godt klare en lur – men jeg kunne også klare at blive ved. Det var ikke et spørgsmål om enten/eller. Det var, hvad jeg havde lyst til.

Dagen gik, jeg endte med ikke at tage en lur, men kun at hvile mig – og jeg havde først rigtig brugt for at sove kl. 21 om aftenen. Normalt ville jeg være død efter to timer på Fabrikken. Men ikke den dag. Og jeg havde en fest over det!

Trætheden er desværre vendt lidt tilbage…

Desværre er det ikke alle dage der går ligeså gnidningsfrit, som den første: Nogle dage føler jeg mig stadig meget træt efter arbejde og jeg skal bare hjem og sove. Gerne to timer.

Det er især de dage, hvor jeg er på arbejde og jeg bare tonser igennem. Der er meget at lave dernede og jeg synes det er sjovt. Derfor kan det være svært at stoppe i tide. Og så er det først når jeg tager en pause, at jeg mærker jeg er træt. Så det er en balance jeg skal finde – og så tror jeg at alle har det sådan en gang i mellem

MEN… Jeg er ikke længere en zombie – langt fra! Det overskud, som jeg slet ikke havde noget som helst af i december, det er kommet tilbage nu.

På de dage, hvor jeg har virkelig meget energi… Der ved jeg slet ikke, hvad jeg skal gøre med den. Jeg er vant til at se virkelig meget Netflix… Men nu har jeg energi til at lave noget andet. Så nu leder jeg efter en ny hobby. Så må vi se om det kan give noget 🙂

Uncategorized

Harry Potter og jeg – en kærlighedshistorie

3. februar 2019
Harry Potter

Mig i min hospitalsseng i gang med bog Hemmelighederns Kammer. Billedet er fra 2001.

Okay, en kærlighedshistorie er måske lige i overkanten… Ikke desto mindre, så er jeg vanvittig glad for Harry Potter (hvad du nok ved, hvis du følger min Instagram eller følger med i billederne på toppen af bloggen).

Jeg fik den første bog da jeg fik nyt hjerte. På det tidspunkt (2001) var de første fire bøger udgivet. Dem læste jeg den måned jeg var indlagt – og jeg var hooked allerede efter første bog! Det er jo et fuldstændig fantastisk og gennemført univers og jeg kan huske at jeg nød at kunne tage til Hogwarts og komme væk fra genoptræning, læger, uendelige mængder medicin, kateder og hvide kitler.

Genlæsningens glæde

Det er ved at være nogle år siden jeg sidst har læst bøgerne og set filmene. I år skal jeg have læst og set dem alle igen – og jeg glæder mig!

Det fede ved at læse dem efter jeg er blevet voksen er, at der kommer mange flere nuancer med. Jeg forstår de mere komplekse ting og rigtig mange kapitler rammer endnu hårdere i hjertet, end de gjorde første gang jeg læste dem.

Det er også endnu en fed ting ved bøgerne – det er ikke kun børnebøger. Det er lige så meget bøger for voksne og jeg tror at alle aldre kan få noget helt unikt ud af historierne og Harry og hans venner. Det er i hvert fald det jeg oplever når jeg snakker med både børn og voksne om deres oplevelse med bøgerne og filmene.

Det er ikke kun mig, der er fortryllet

Mange har fortalt om, at deres ordblindhed er blevet meget bedre (hvis ikke den er helt væk?), fordi de har læst Harry Potter. Jeg har også læst om mange, som har fået bugt med ensomheden og lige pludselig har fået en selvtillid, som de ikke havde før: Alt sammen, på grund af en bog. Hvis dét ikke er fantastisk, så ved jeg virkelig ikke hvad det er!

Det er også et bevis på, at det langtfra kun er mig der har haft stor glæde af at læse de fantastiske bøger!