Kan man være for ung til genoptræning? // Is there an age limet to physical therapy?

Ovenstående tanke fik jeg, da en kvinde på mit genoptræningshold satte spørgsmålstegn ved min alder. Jeg er nemlig markant yngre end alle andre på holdet. Mindst 40 år yngre. Men kan man være for ung til genoptræning? Er det ikke istedet noget med, at man kan være for god til genoptræning?

Kommentaren var sådan set ikke overraskende for mig. Den var heller ikke på nogen måde ondt ment. Men fordi der ikke er særlig mange unge på genoptræningsholdene i Svendborg, så kan det komme som en overraskelse, når der endelig er en ung.
Første dag var der da også nogle der troede, at jeg var en af fysioterapeuterne. Der måtte jeg skuffe dem og fortælle, at jeg skulle træne ligesom dem.

Det lyder logisk, at der ikke er nogen aldersbegrænsning på genoptræning. For det er der ikke. Der kan i stedet være tale om, at en person er i for god fysisk stand til at få genoptræning. Men fordi den almene befolkning (tror jeg) ikke tænker over, at unge mennesker også kan blive syge og have brug for fysisk og psykisk genoptræning, så kan det komme som en overraskelse, når vi er med på holdet også selvom vi er lige så berettiget til genoptræning, som ældre mennesker er.

Published by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *