Der kommer til at ske meget for mig i marts. Selvom alle de ting der skal ske er gode ting og noget jeg glæder mig til, så ved jeg også allerede nu, at det bliver en hård måned: Jeg har planer alle weekender, mange hverdage og jeg har et arbejde at passe også. Så jeg skal holde tungen lige i munden, indlægge pauser og bede om hjælp.
Til gengæld bliver det en vanvittig fed måned og jeg glæder mig til at…
- FLYTTE!! I dag (d. 1. marts) overtager jeg en lejlighed her i Svendborg. Og det betyder flytning 😀
Selve flytningen kan først ske i næste weekend. Denne weekend er booket op med familiehygge på Fyn og i Jylland. Til gengæld glæder jeg mig afsindig meget til næste weekend og har allerede planlagt flytning, kigget på møbler, bestilt internet og nogle af alle de andre praktiske ting der skal ordnes, før man kan flytte - Lave hjemmelavet pasta og se Green Book med min veninde – i min nye lejlighed!
- At tage til Schweiz med mine forældre. Her skal jeg åbne mit helt eget mødelokale. Vi har fået lov til at blive der en dag ekstra, så jeg regner med vi skal rundt i Nyon og se byen og nyde Schweiz
- Være med til indflytterfest hos en af mine veninder
- Se Phantom Of The Opera med min kusine. Jeg har længe gerne ville se forestillingen på teatret og nu er chancen der! Og så er det en herre god undskyldning for at se min skønne kusine
- Sidst på måneden skal jeg til Tina Dickow-koncert med en gammel veninde. Jeg har ikke set hende længe og det bliver hyggeligt at ses igen. Og så glæder jeg mig helt vildt til at opleve Tina live!
Når jeg lister tingene op sådan her, så synes jeg selv at det virker overskueligt og som noget jeg kan klare og holde til. Men i praksis? Puha, den bliver hård. Heldigvis er jeg omgivet af dejlige mennesker, som vil hjælpe mig så jeg tror det går 🙂
Hvad kan du se frem til i marts måned?
No Comments